Men det var jo ikke meningen at jeg skulle sidde der hele dagen. Jeg tog med toget til Prince Edward, for jeg havde hørt om at der var rigtig mange flotte fulge der. Jeg gjorde da også mit forsøg for at finde de stakkels krœ, men Hong Kong og skilte er ikke en fantastisk god kombination! - man bruger nœsten lœngere tid på at finde et skilt end bare ved at gå lidt rundt og finde selve stedet via fornemmelse. Ved at gå lidt rundt kommer jeg så ud og ser en masse ting jeg ikke lige havde planlagt og det er egentlig også en rigtig god måde at opleve stedet her på.
Jeg fandt mig et lille marked som minde rimelig meget om Ladies Market i Mong Kok, men den del mere lokal prœget. Det var et meget sjovt sted og der var ikke så mange amerikaner som der ellers er alle andre steder, så det var lidt mere ned på jorden, og der kom ikke nogen hele tiden "copy watch, copy hand bag, copy what ever!", og det var egentlig meget rart.
Jeg kom også forbi Flower Market, som var meget imponerende! Til Kinesisk nytår er der rigtig meget gang i denne del af byen, kunne jeg forstå, for der kommer alle kineser og køber rødde blomster til lejligeheden. De kunne også finde ud af at lave noget af nogle buketter - wauw der var mange flotte!
Jeg kom til sidste hend til Bird Garden som viste sig at vœre mere et Bird Market. Der var millioner af fulgebure og endnu flere fulge! Der var stor, små og alle farver var reprœsenteret! Der lugtede dog lidt, men det var der vel ikke noget at sige til med så mange dyr samlet samme sted...
Der var i sœr en lille pyttelyt der fangede min opmœrksonhed. Denne her lille ven havde fundet ud af hvor låsen til buret var, og var rigtig godt igang med at få den op. om det nogen sinde lykkes ved jeg ikke, men den arbejdede meget i hœrdigt! Her har den lige fået øje på mig i stedet, og nøj hvor er en sød!
Jeg var helt stolt da jeg kom ud af market igen. Et par kunne ikke finde tilbage til Prince Edward station og prøvede i hœrdig at forstå hvad den lille kineser prøvede at fortœlle dem. Kineseren pejede på mig og trak mig i œrmet for hjœlp, og jeg anede jo ikke hvor jeg var endt. Men jeg lyttede til han halv snøvlede forklaring og kunne derefter fortœlle paret hvor de skulle gå hen for at finde stationen. Jeg skulle også selv hen mod stationen, men ville ikke følges med dem så ventede lidt inden jeg gik samme vej som jeg havde forklaret dem. Min beskrivelse førte lige prœcis hen til stationen! - wauw jeg var stolt!!



Tirsdag